Så har jeg prøvet at oversætte et andet fransk digt. Denne gang af Louise Labé. Hun blev født 1526 og døde 1566. Hun var kendt for sin dristige skønhed (Salmonsen) og lidenskabelige digte. Som 16-årig forklædte hun sig som mand og deltog som kaptajn i belejringen af Perpignan. Hendes hus i Lyon blev samlingssted for digtere, kunstnere og lærde mænd. I dag indtager hun sin naturlige plads blandt Frankrigs store lyrikere.
I oversættelsen har jeg givet afkald på rimene. Til gengæld er oversættelsen ret tekstnær, og så har jeg forsøgt at bevare stemningen. Først kommer originalen;
Tant que mes yeux pourront larmes épandre,
À l’heure passé avec toi regretter.
Et qu’au sanglots et soupirs resister
Pourra ma voix et un peu faire entendre
Tant que ma mains pourra les cordes tendre
Du mignart lut, pour tes graces chanter.
Tant que l’ésprit se voudra contenter
De ne vouloir rien fort que toi comprendre
Je ne souhaite encore point mourir.
Mais quand mes yeux je sentirais tarir,
Ma voix cassé et ma main impuisante,
Et mon ésprit en ce mortel séjour
Ne pouvant plus montrer signe d’amante:
Prirait la mort noicir mon plus clair jour.
Her kommer så oversættelsen:
Så længe jeg endnu kan tårer udgyde
Ved savnet af timen sammen med dig
Og kvæle al gråd og suk med
Min stemme og lade den lyde,
Så længe min hånd kan strengene røre
På min lille lut, mens jeg synger om dig
Så længe jeg bare er glad ved at gøre
Intet større end blot at forstå dig,
Ønsker jeg endnu ikke at dø.
Men når jeg føler, mit øje bli’r tørt,
Vil min sprukne stemme og kraftløse hånd
Og min ånd i dette kødelige hylster,
Der ikke mere kan elske som før,
bede døden formørke min lyseste dag.
Og så en lille bonus, nemlig et par linjer af et andet digt, hvor jeg har bibeholdt rimene
Baise m’encor, rebaise moy et baise.
Donne m’en un de tes plus savoureus,
Donne m’en un de tes plus amoureus.
Je t’en rendray quatre plus chaus que braise
Og oversættelsen:
Kys, kys mig igen og mer’
Giv mig et af de herligste
Giv mig et af de kærligste
Mine bli’r gloende og ti gange fler’
