Grønland

Når Danmark om kort tid mister forbindelsen til Grønland, fordi amerikanerne overbyder os og grønlænderne tror, de får selvstændighed, vil der gå noget tabt i den danske kultur. I et lille land som Danmark, udgør Grønland med sin umådelige udstrækning et rum for storslåede tanker. Det er stedet, man kan ty til for at opnå berømmelse eller glemsel. Det er stedet, hvor der var plads til dem, der ikke kunne finde sig til rette eller blev klemt ude af den småtskårne danskhed. Det er stedet, hvor man kan prøve kræfter med naturen uden for spejderforbundets tryghed. Der kan man begive sig ud at vandre og være nogenlunde sikker på ikke at møde nogen. Der er plads til at drømme. Der er mulighed for at forstå en kultur, man kun forstår halvt.

Når amerikanerne overtager det på samme måde, som de overtog Hawaii, vil de drage ind som et nyt herrefolk. og grønlænderne vil lige som hawaiianerne få lov til at underholde med lidt folklore og tømme skraldespande.

Forfatter: gle

jeg er advokat af profession, men det er underordnet. Her vil ikke stå noget om jura. her vil jeg skrive mine synspunkter om politik, litteraur og kunst og fortælle om det, der optager mig