Du siger, at du betragter begrebet værdighed som lidt antikveret. Den, som pukker på sin værdighed, er oppustet og latterlig. Værdighed bliver tit forvekslet med storsnudethed. Men du anerkender dog, at gamle skal have en værdig alderdom og død.
Men hvad ligger i begrebet værdighed? Man kan holde på sin værdighed. Selvom man gerne vil have en bestemt kage på fadet nedværdiger man sig ikke til at vise det. Så hellere gå glip af den. Man holder på sin værdighed. Det kan være noget ydre, men også noget indre. Man nedværdiger sig ikke til at snyde i skat selvom ingen opdager det. Man vil ikke nedværdige sig, men gerne bevare sin selvrespekt, kunne se sig selv i spejlet.
Andre opfatter ofte denne holden på værdigheden som latterlig, hvis man derved går glip af fordele. Man er en tåbe. Det kan være svært at leve med at blive betragtet som en tåbe. I organisationen Lejerbo blev et større antal medarbejdere i 1994 afsløret i at få leveret diverse hvidevarer og lignende til sig selv privat for firmaets regning. Man kan næppe tro at medarbejderne der var mere kriminelle end i andre virksomheder. Det samme gælder dem, der modtog bestikkelse fra Atea. Men jeg ser for mig, hvordan det kommer. Kollegaerne får diverse ting. Du kan godt se, at det ser lidt forkert ud, men når alle de andre kan gøre det, vil du nødig være den sidste tåbe, og så hopper du med på vognen og føler dig pludselig smart og heldig. Indtil det bliver opdaget. Jeg har ondt af disse sidste tåber, for de har netop opgivet værdigheden og selvrespekten.
Nabostridigheder opstår tit ud fra en følelse af krænkelse. Tænk, at naboen tillader sig det. Han gør noget, du umiddelbart ikke kan lide og du tillægger ham alle mulige motiver, men frem for alt hensynsløshed. Da vi spurgte om lov i ejerforeningen til at opsætte en markise, reagerede naboen irriteret: ”Den bliver sikkert i en rædsom farve.” jeg svarede: ”Du må bestemme farven. Kom ind til os i morgen til en kop kaffe, så diskuterer vi det.” Vi blev virkelig fine venner. Hvis man altid tager naboen med på råd, inden man foretager sig noget indgribende, går det ofte godt. Han føler sin værdighed respekteret.
Værdigheden er vores følelse af værd. Nogle taler om deres grænser, som ikke må overskrides. Spørgsmålet er, om det ikke er noget andet. Værdigheden er, hvordan vi har det med os selv. Den, som er meget sikker på sig selv, kan tåle meget. En fange kan ydmyges uden at tabe værdigheden. At sætte grænser er mere en bedømmelse af den andens adfærd. Hvornår slipper tålmodigheden op. Nogle er mere ømskindede end andre. De færreste er engle. Men vi forventer alle en vis respekt fra vores omgivelser. For mit eget vedkommende er min tålmodighed med lufthavnens sikkerhedskontrol begrænset, fordi jeg tit føler, at de ikke respekterer min værdighed. Men kommer jeg til en amerikansk lufthavn, hvor behandlingen er notorisk nedværdigende og uden nogen form for respekt, prøver jeg bare at holde på min værdighed og bider ubehaget i mig.
Værdigheden er som en god ven, man skal behandle godt. Så behandler den også mig godt. Respekt er som en gave. Noget, man kan håbe på og muligvis fortjene, men man kan leve uden – uden at miste værdigheden.
