Bæredygtig udvikling. Hvilket smukt ord. Vi vil gerne have udvikling og vækst. Økonomisk vækst, så vi hele tiden bliver lidt rigere og får det lidt bedre, end vi har haft. Økonomer ser bekymrede ud, hvis væksten falder eller bliver negativ. Det er noget med arbejdsløshed og smalhals.
Men væksten skal være bæredygtig. Vi er bekymrede for miljøet. Vores pensionspenge skal investeres etisk og grønt. Vi spiser økologisk. Ikke fordi det smager godt, men fordi det skåner naturen og fremmer dyrevelfærd.
Men har vi nogensinde stillet os selv det spørgsmål, om bæredygtig udvikling og vækst er mulig? Hvad nu hvis det er modsætninger, så vi må vælge? Hvor reelle er de trusler, vi undertiden hører om? Klimaforandring, overbefolkning, biodiversitet, forurening, udtømning af ressourcer.
Tag nu for eksempel overbefolkning. I 1960 var der 3 mia. mennesker. I dag er der over 7 mia. Jamen fødselsraten falder, jo mere velstand vi får. Se bare hvordan der er fødselsunderskud i Japan og Europa. Det samme er undervejs i Indien. Nu skal vi bare hjælpe udviklingen i Afrika på vej.
Det lyder optimistisk, men er næppe troværdigt. FN forudsiger at vi er 11 mia. i 2100. hvis det virkelig skulle lykkes at skabe en velstandsudvikling for så mange mennesker, ville CO2 udslippet blive enormt. Nej siger de andre så, for vi skal bare omstille til grøn energi.
Det har man jo talt om længe, men det stiger alligevel og har aldrig været så højt som i 2017. Kun under den finansielle krise faldt det lidt – fordi væksten faldt!
Forleden var der i Information en sammenligning af CO2 forbruget ved flytransport over for bil, bus og tog. Sammenligningen blev opgjort pr. personkilometer. Flytransport forbrugte nogenlunde tre gange så meget CO2 som det værste alternativ, bilen. Hvis hele verdens befolkning skulle dele CO2 forbruget lige, var der 2 ton pr næse pr. år. En tur/retur til Bangkok ville bruge hele årskvoten. Et par dage efter var der et indlæg af en kvindelig medarbejder. Det er miljøbevidste medarbejdere på det blad. Hun var godt klar over, at CO2 udslippet skulle ned, men hun ville ikke opgive flytransporten. Det var godt også kulturelt. Syntes hun. Men de røde bøffer ville hun godt give afkald på. Som om der var et valg. Som det er karakteristisk med den slags luftige politisk korrekte udsagn, var der ingen sammenligning af, hvor mange bøffer hun skulle afstå fra for at få en tur til Bangkok. ATP – vores allesammens pensionsleverandør – har netop overtaget en stor post aktier i Københavns Lufthavn. Hvorfor mon? De håber sikkert, at passagertallet vil stige lige så dramatisk som hidtil. Hvis det skal retfærdiggøres med sparede bøffer, må alverdens slagterier formodes at gå konkurs i morgen.
Derfor siger jeg forsigtigt: måske er bæredygtig vækst en kimære. Noget politikerne siger, fordi vi gerne vil høre det. Vi får mere vækst ved at bygge flere vindmøller og isolere vores huse bedre og bedre. Vi laver biobrændsel og kører i el-biler. Det må da være godt. Men al vores produktion af disse ting forbruger også mere og mere energi. Hvortil kommer alt det andet, som vi forbruger uden t tænke på, hvad det betyder for miljøet. Det er jo en følge af den vækst, vi tilstræber. Og CO2 udslippet øges.
Det kunne være fristende at skyde skylden på udviklingslandene. Vi kunne skifte standpunkt og kræve, at de ikke udvikler sig så meget. Vi laver bæredygtig udvikling, men de gør ikke. Hvis kineserne bare ville blive ved med at cykle i stedet for at køre bil. Er det ikke deres skyld, at CO2 udslippet øges? Hvis det var rigtigt, ville det være ensbetydende med, at vi ville fastholde den rigdom vi har opbygget gennem globaliseringens fordele ved at holde dem ude. Det er jo et moralsk standpunkt. Er det sådan, vi ser på det? Vi holder dem jo rent faktisk ude – helt bogstaveligt, når de forsøger at komme ind i Europa, USA, Australien. Velfærdsflygtninge siger vi forarget og slår bommen ned. Nu er rigdommen fordelt som den er, fordi vi er dygtige, og de er dovne. Eller vi siger det som socialdemokraterne og dansk Folkeparti lidt mere indpakket. Vi forsvarer vores kultur og vores vælfærdsmodel. Det skal vi ikke lave om på. De må frelse sig selv.
Men bare ikke med mere CO2 udslip. Eller hvad? Modsigelserne står i kø.
Men det undrer mig stadig, at man aldrig hører nogen sige, at væksten må ned og befolkningstilvæksten må standses. Ikke en eneste debattør og slet ingen politikere. Han ville aldrig blive valgt. På den yderste venstrefløj – som er langt fra regeringsansvaret – tør man godt argumentere for mindre vækst, men ikke regulering af befolkningstilvæksten. Det er der ingen, der argumenterer for. Det er tabu. Hvis nogen sagde det, ville vi stikke fingrene i ørerne og sige som små børn: blablabla eller bare bæredygtig vækst, bæredygtig vækst, bæredygtig vækst…
Ludvig XV sagde det mere ærligt: efter mig syndfloden.
