Normalt vælger vi vores skønlitterære lekture blandt det, der er oppe i tiden. Dels nyudgivelser dels genoptryk af ældre værker. Hver epoke har sine foretrukne klassikere. Lidt tilfældigt fik jeg mulighed for at gennemgå en stak franske bøger, som stod til udsmidning. En ældre dame var afgået ved døden, og boet skulle ryddes. Det var litteratur fra slutningen af det nittende århundrede og begyndelsen af det tyvende. Mange af forfatterne havde jeg aldrig hørt om. Andre kendte jeg navnene på, men havde aldrig læst. Jeg slog flere op i min franske litteraturhistorie. To forfattere skilte sig ud: Romain Roland og Roger Martin du Gard. Deres værk var i adskillige bind, ligesom Jules Romains hovedværk. Roman fleuve hedder det på fransk. De havde begge fået Nobelprisen. Så jeg blev lidt nysgerrig og tog fat på Les Thibault af Roger Martin du Gard. Den er let læst. Det er nærmest en sædeskildring om to familier og mest interessant som vidnesbyrd om, hvad der tiltrak franske læsere dengang i tyverne. Streng borgerlig dydighed i den ene familie og den utro ægtemand som et grundvilkår for kvinden i den anden. Begge dele kulturelt forankret og ikke uforeneligt. Katolicismen som en national grundvold parret med dybfølt afsky for protestanter, som tillægges alverdens dårlige egenskaber, stilles over for en mere ægte religiøsitet og positiv livsopfattelse i den anden familie. Selve intrigen er håbløst forældet.
Den bliver nok ikke genoptrykt i overskuelig fremtid, men kunne godt danne forbillede for en nutidig skildring af forholdet til indvandrere. Som en opdateret version af Inden for Murene nu blot med muslimer som den ene part.
